Om seniormeditation

I SeniorMeditation praktiserer vi mindfulness-meditation i den modne alder. Vi mediterer sammen og reflekterer over, hvordan vi styrker nærvær og indre frihed, og hvordan vi omsætter den indsigt, det kan give at fordybe sig – hvad skal vi give slip på, hvad nyt skal vi åbne op for? Vi har fokus på de udfordringer og perspektiver, som kan komme i spil, når vi kommer til det sted i livet, hvor vi må give afkald på meget af det, som var engang, men som lige så vel byder på nye muligheder.

Der er flere tusind videnskabelige rapporter, som beskriver effekten af mindfulness-meditation. Det er dokumenteret, at metoden kan nedsætte stress, lindre kroniske smerter, forebygge depression og demens, hæmme aldringsprocessen, øge nærvær og livskvalitet samt på en lang række andre områder give en mærkbar effekt på liv og helbred.

Alt det kan vi ikke love, men vi kan love at vi med mere end 35 års erfaring med egen praksis og undervisning i mindfulness vil sørge for, at metoden holdes på rette spor og kommer til fuld udfoldelse på en måde, som er anvendelig også efter kurset.

Hensigten med vores kurser er ikke kun metoden og den indsigt, man kan opnå, men også fællesskabet og samhørigheden, hvor vi med respekt, accept kan dele vores oplevelse med andre, som også er nysgerrige over for nye perspektiver.

Hvem er vi seniorer? De fleste af os er født i 1940’erne og -50’erne, vi var unge i 1960’erne og -70’erne med ungdomsoprøret, alternative livsformer og udforskning på både det ydre og indre plan. Så kom voksenalderen med dens glæder, forpligtelser og udfordringer, og nu er vi her – parate til at være her og nu med det hele og udforske øjeblikkets muligheder!

SeniorMeditation tilbyder kursusdage med en grundig indføring i mindfulness-meditation, fællesmeditation, oplæg om emner til refleksion og diskussion